Indre Mission i Fjerritslev
– et folkekirkeligt hverdagsfællesskab

IM er kirkens dagligstue!

 

 

I har fået det for intet - giv det for intet!

Indre Mission i Fjerritslev er et åbent, folkekirkeligt fællesskab, hvor alle er velkomne.

Formålet er at pege på Jesus Kristus som verdens frelser – og dermed det enkelte menneskes personlige frelser.

Det sker ud fra overskriften: »I har fået det for intet – giv det for intet!« (Matthæus-evangeliet kap. 10 vers 8).

Vi har fået evangeliet – det glædelige budskab om frelsen gennem Jesus – uden at Gud forlanger noget til gengæld. Kun at vi tager imod. Derfor er vi forpligtet på at give det videre uden at stille betingelser.

Kernen i aktiviteterne hos Fjerritslev IM er det ugentlige tirsdagsmøde, som regel med en udenbys taler. Desuden er der ugentlige aktiviteter for børn, juniorer og unge samt månedlige eftermiddagsmøder (seniorcafé), bibelkredse mv.

Med jævne mellemrum holdes samlinger for alle generationer i form af familieaftener, caféaftener o.lign.

På kredsplan (IM i Han Herred) deltager vi i møderækker med tale, sang, musik og personlige vidnesbyrd, bibelkurser mv.

Se udførligt program i kalenderen.

Bibelord fra JesusNet

    • Fjerritslev IM
    • Fjerritslev Kirkecenter
    • Vestergade 16
    • 9690 Fjerritslev