Fjerritslev Indre Mission

Begyndelsen

N.P. Madsen, der virkede som sognepræst i Kollerup-Hjortdal 1892-97, blev den egentlige igangsætter af IM i Fjerritslev. 

Hans kone, Christella Madsen, iværksatte børne- og ungdomsarbejde i form af KFUK (1894) og søndagsskole (1895), og i 1896 blev byens første missionshus bygget på Borups Allé 28 (indviet 17. december). 

Huset blev efterhånden for lille til møder, spejderaktiviteter mv., og 8. december 1931 indviedes et nyt missionshus i Nygade 6.

Flytning til nye lokaler 2010

Efter en større vandskade i missionshuset i januar 2010 besluttede samfundet på en ekstraordinær generalforsamling i maj 2010 at flytte IM's aktiviteter til det nyindviede kirkecenter i Vestergade 16A.

Møderne blev midlertidig holdt i konfirmandstuen, Østergade 61, men siden august 2010 har Kirkecentret været hjemsted for såvel børn og juniorer som unge og voksne.

IM-fællesskabet i dag

Fjerritslev Indre Mission ledes af en bestyrelse på op til syv medlemmer, der vælges for to år ad gangen på den årlige generalforsamling første tirsdag i februar. 

Stemmeberettigede er de faste bidragydere til IM-fællesskabets drift og missionsarbejde.

Det faste programpunkt er det ugentlige tirsdagsmøde kl. 19.30 i Kirkecentret. Mødet er offentligt og åbent for alle aldersgrupper. 

Tredje uge i måneden er reserveret til byens bibelstudiegrupper, der mødes på forskellige ugedage. Nye er meget velkomne i bibelstudiegrupperne. 

Sogneaftener i Kollerup-Fjerritslev og www.folkogkirke9690.dk annonceres, så vidt datoerne er kendt, i IM-programmet.

IM-fællesskabet er tilsluttet Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark – se www.indremission.dk

Bibelord fra JesusNet

 
Previous
Video og podcast om tro

08.05.2023

Video og podcast om tro

Bliv inspireret selv eller lyt sammen med andre f.eks. som et oplæg i smågruppen eller dit fællesskabet. læs mere

En daglig hilsen til eftertanke

20.03.2023

En daglig hilsen til eftertanke

Få en kort andagt hver dag. Hent appen ”Ord til eftertanke” eller kig forbi netandagten.dk. læs mere

Find svar på Jesusnet.dk

05.02.2023

Find svar på Jesusnet.dk

Kan og ved Gud alt? Var Jesus vegetar? Hvad siger Bibelen om engle? Jesusnet.dk giver svar på disse og mange andre spørgsmål. læs mere

Next
    • Fjerritslev IM
    • Fjerritslev Kirkecenter
    • Vestergade 16
    • 9690 Fjerritslev